Jeg skriver for to forskellige læsere, der sidder ved samme bord. For borgmesteren, distriktschefen (starosta), direktøren og byrådsmedlemmerne, som ikke behøver at kende IT-forkortelser, men blot vil vide, hvilken risiko det indebærer, og hvad det reelt koster. Og for kæmnere, økonomidirektører og de, der fører tilsyn med IT, som forstår økonomi og ønsker at føre et mere effektivt tilsyn med projekter, krav og leverandører — uden at skulle lære at programmere.

Til ledelsen uden IT-jargon Til finansielt tilsyn med IT Til begge verdener
Internettetpressegennemgang, nyhederVidenskabelig presseretsakterBlogsog nyhedsbreve

Jeg starter med emner, som både myndigheder, kommunale selskaber og datterselskaber i industrikoncerner spørger om — og som allerede har et fundament i FAQ-sektionerne på Krogis' servicesider.

Målgruppe

01 12 fejl, ordregiver begår, inden valg af it-leverandør

Fejl, som ordregiver begår, allerede inden leverandøren vælges, og som efterfølgende kræver dyre tillægsaftaler, fører til tvister om omfang og gør det svært at komme ud af kontrakten.

· 7 min. læsning
Finansielt tilsyn
02 En it-strategi, der ikke ender i skuffen: hvad bør den egentlig indeholde?

Syv elementer, der gør, at digitaliseringsstrategien fortæller ledelsen, hvad der skal gøres i det kommende budget – ikke kun hvor man gerne vil hen.

· 7 min. læsning
Uden fagjargon
03 Sådan begrunder du it-budgettet over for byrådet: forpligtelse, investering og omkostningen ved at undlade

Hvordan skarbnik (kommunens kasserer) og sekretarz (kommunesekretæren) kan opdele it-udgifter i forpligtelse, investering og drift, beskrive omkostningen ved at undlade og præsentere det for rådet i et enkelt sprog.

· 9 min. læsning
Finansielt tilsyn
04 Centralt Kontraktregister i forvaltningen trin for trin: hvem indberetter, inden for hvilken frist, og hvordan man undgår manuel indtastning

Hvilke kontrakter skal forvaltningen indføre i det centrale kontraktregister, inden for hvilken frist, hvem er ansvarlig, og hvordan kobler man registeret til faktura- og kontraktarbejdsgangen, så man slipper for at genindtaste data.

· 9 min. læsning
Begge verdener
05 Fra EZD PUW til et system i EZD-klassen: hvad sekretæren bør afklare, før kommunen vælger vej

Hvilke frister der reelt gælder ved overgangen fra EZD PUW, hvilke beslutninger der tilhører myndigheden, og hvad man bør spørge leverandører om, før man vælger system.

· 9 min. læsning
Uden jargon
06 Den nye KSC-lov og JST: hvad ledelsen skal vide, og hvor man begynder

Den reviderede lov om det nationale cybersikkerhedssystem (KSC) trådte i kraft den 3. april 2026 og omfatter distriktskontorer (starostwa) og kommunekontorer. Hvad betyder det for starostaen (distriktschefen), borgmesteren og sekretæren, og hvad er det første skridt?

· 8 min. læsning
Uden jargon
07 Hvor begynder man digitaliseringen af et distriktskontor, der ikke har en it-direktør?

Første skridt for distriktssekretæren: oversigt over systemer og kontrakter, plan for forpligtelser, budget til distriktsrådet og en digitaliseringsansvarlig uden ny stilling.

· 7 min. læsning
Uden jargon
08 Hvordan forbereder man virksomheden på valg af et workflow-/BPM-/RPA-/ERP-/CRM-system for at undgå vendor lock-in?

Processer før værktøjet, en oversigt over det, I allerede har, krav der beskytter mod vendor lock-in, omkostninger over flere år og en kontrakt med en exitplan.

· 8 min. læsning
Begge verdener
09 EZD med KSeF-understøttelse er endnu ikke fakturahåndtering

Hvorfor det ikke automatiserer fakturaarbejdsgangen i en offentlig myndighed, at en faktura hentes fra KSeF ind i et EZD-system, hvor mange hænder og systemer en faktura passerer, og hvordan man beskriver processen fra modtagelse til betaling.

· 14 min. læsning
Begge verdener
10 Har vi dokumentflow, fordi vi har EZD? Ikke helt

Hvorfor et EZD-system kun er en del af dokumentflowet i en offentlig myndighed, hvilke dokumenter lever uden for det, og hvad en procesplatform er, som man bygger flere flows på.

· 6 min. læsning
Uden jargon

Kommer snart

Prioriteringen fastsættes af det, som myndigheder, kommunale selskaber og datterselskaber i industrikoncerner reelt spørger om — jeg udgiver i denne rækkefølge.

  1. Gælder ændringen af KSC (den polske lov om det nationale cybersikkerhedssystem) og NIS2 for min myndighed eller mit selskab, og hvad er fristerneSnart
  2. Hvad risikerer man ved manglende overholdelse af KSC/NIS2 — bøder og ansvarSnart
  3. EZD PUW → EZD RP (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem): hvad ændrer sig, og hvornår skal man migrereSnart
  4. KSeF (det polske nationale e-fakturasystem) i myndigheden — gælder det for os, og i givet fald hvordanSnart
  5. Hvordan sammenligner man to tilbud fra IT-leverandører — en indkøbsmatrix trin for trinSnart
  6. Hvad er forskellen på en digitaliseringsrådgiver og en fractional CIOSnart
  7. Hvordan forbereder man ledelsen til en samtale med byrådet om IT-budgettetSnart
  8. Skjulte omkostninger ved integration med det finansielle bogføringssystemSnart
  9. Nogen har vist jer et RPA-værktøj på en præsentation — er det nu også den rigtige retningSnart

Tilmeld dig nyhedsbrevet, så får du besked, når et nyt indlæg udkommer på bloggen.

Lad os tale om jeres situation — konkret, ikke i generelle vendinger.